FAQ

Spørgsmål og svar
Designer og fremstiller I selv alle jeres smykker?

Ja, vi designer selv vores smykker og vi fremstiller dem i vores guldsmedeværksted i butikken på Peter Bangs Vej 76 på Frederiksberg.

Designer og fremstiller I smykker på bestilling?

Ja, vi designer og fremstiller mange smykker på bestilling fra kræsne kunder, som ønsker et helt personligt smykke.

Kan jeg få fremstillet et nyt smykke ud af mit gamle guld?

Ja – og det er faktisk en god ide, for du slipper for at betale for materialet til dit personlige smykke, du betaler alene arbejdslønnen.

Hvordan bestiller jeg et smykke specialdesignet til mig?

Når vi specialdesigner smykker sker det altid i tæt dialog med kunden, som fortæller om sine ønsker, så vi kan komme med forslag.  Derfor kræver det et besøg i vores butik på Peter Bangs Vej.

Sælger I også smykker fra de store kendte mærker?

Nej, vi sælger alene smykker af eget design og fremstilling.

Reparerer I også smykker?

Ja, vi reparerer alle typer og fabrikater og vi ændrer størrelser på ringe, halskæder, armringe og lignende.

Jeg kunne godt tænke mig at få ”opdateret” mit smykke. Kan I hjælpe mig?

Ja, vi har mange kreative forslag til ændring af kundernes smykker, eksempelvis ved isætning af ædelsten i ringe eller tilføjelse af perler eller sten i halskæder.